Som dansk forfatter kan man godt – hvad enten man er smal eller bred (hvad det så end præcist er) – tage sig i at skele en smule misundeligt op mod Norge. I årtier har de haft en offensiv indkøbspolitik i det norske biblioteksvæsen, som virkelig har understøttet indkøb af kvalitetslitteratur. Og som beskrevet i nyhedsbrevet for nogle måneder siden har man nu sat arbejdslegaternes størrelse i forhold til den norske gennemsnitsløn. Og norske bestsellerforfattere har nok nu i højere grad grund til at glæde sig.
Selvfølgelig har der altid været vis kamp om dem mellem forlagene. Men nu er milliardæren Petter Stordalen (der i Danmark har investeret i hotelkæder) gået ind i forlagsbranchen og er begyndt at ”købe” bestseller forfattere fra de etablerede forlag til sit nystartede. Nærmest som om forfattere er en slags fodboldspillere a la Ronaldo og Christian Eriksen. Hvad det vil føre med sig i Norge, er ikke til at sige.
Men er interessant at se, at norske rigmænd m/k ikke kun interesserer sig for fodbold. Og at de, der interesserer sig for litteratur, ikke nødvendigvis kun for bestsellere og den forretning, der kan være for dem dér. Det er Tor Dagfinn Veen fra norske Skagen-fondenes støtte til det danske forlag Gladiator og deres meget mere forfattervenlige kontrakter et eksempel på.
I Danmark får vi på den ene side at vide at vi som forfattere er en slags enmands-virksomheder, der hurtigst muligt skal klare sig på markedsvilkår. På den anden side leverer vi en ”ydelse”, som politikerne mener er så vigtig, at vi ikke kan nægte bibliotekerne at stille gratis til rådighed. På felt sættes markedskræfterne altså ud af spil – bogen er altså så ikke bare en vare som enhver anden.
Og selvfølgelig er den ikke dét. Den er både en vare og noget andet og mere. Noget som vi, der skriver den, ikke kun skal leve for, men også kunne leve af.

De bedste martshilsner
Jan Thielke, formand