Fra formanden:

Det er næppe gået den opmærksomme forfatter forbi, at vi især det sidste års tid har oplevet, at ophavsretten er blevet betragtet som en vare, der er til forhandling. Fra biblioteksside har der været opfordringer til, at ophavsretten blev lempet, det samme har vi oplevet fra forskere, forbrugerinstanser og naturligvis gratisterne, der under henvisning til demokrati og vidensdeling har gjort sig til frontløbere i en mærkværdig frihedskamp, hvor skurkerollen over bred front bliver indtaget af landets kunstnere.
Den korte version af Danske skønlitterære Forfatteres holdning er, at ophavsretten aldrig har været en hindring for andre end dem, den netop er rettet imod, nemlig pirater og vandaler.
Den lidt længere er, at det ikke er ophavsretten, der udgør et demokratisk problem. Det gør derimod forsøgene på at underminere kunstnernes retsstilling, som man åbenbart mener, har mindre værdi end resten af samfundets. Ellers er det svært at forklare alle forsøgene på at placere kunstnerne på et sidespor, hvor ejendomsretten sættes skakmat af bruger- og forbrugerinteresserne. Ganske vist mener de fleste, at vi skal have en fair betaling, at vores værker skal nyde en vis beskyttelse, og at der bør tages rimelige hensyn, men den lunkne opbakning vidner om, at man gerne ser al snak munde ud i en kulturel ekspropriation, hvor erstatningssummen som sædvanlig er underkalkuleret.
På positivsiden hører, at kampen om ophavsretten i sjælden grad har forenet kunstnerne i et massivt og vedvarende pres. For DsF’s vedkommende har vi indenfor de sidste par måneder haft samtaler med kulturministeren og socialdemokratiets tilbagevendte kulturordfører, Mogens Jensen, ligesom vi har henvendt os til folketingets kulturudvalg og deltaget i adskillige møder, seminarer og arrangementer, hvor vi har markeret vores synspunkter.
Resultatet af bestræbelserne oplevede vi blandt andet, da kulturministeren i al offentlighed, det vil sige på tv, erklærede, at bibliotekernes (og brugernes) frie adgang til digitale materialer ikke skal misforstås som ubegrænset og uden hensyntagen til det kommercielle marked. Uffe Elbæks udtalelser markerer forhåbentlig et skifte i prioriteringerne mellem de skabende kunstnere og alverdens interessenter, som hidtil har ageret, som om de anså førsteretten til vores værker og den samlede, danske kulturarv for at være deres.
Vi deler den skam gerne med alle, der måtte have lyst. Forudsætningen er bare, at betalingen er indiskutabel, beskyttelsen optimal og alle nødvendige hensyn bliver taget.

Med venlig hilsen
Inge Lise Hornemann
Formand