Høringssvar

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K

2. november 2012

  Høringssvar vedr. forslag til lov om Statens Kunstfond med tilhørende bekendtgørelser

Danske skønlitterære Forfattere takker for muligheden for at afgive høringssvar og vil indledningsvist udtrykke tilfredshed med, at lovforslaget baserer sig på en kunststøttemodel, der bevarer en delvis tostrenget struktur og samtidig udelader en række af de administrative forslag, som fremgik af kunststøtteudvalgets rapport fra 2011 Vi vil dog samtidig påpege forskellige problemstillinger i det fremsatte lovforslag:  

Generelle forhold

Vi noterer os med bekymring, at lovforslaget i en vis grad nedprioriterer de skabende og udøvende kunstnere til fordel for erhvervene. Skillelinjen har været til debat i en del år, og det skal understreges, at vores forbehold ikke skal tages som udtryk for, at vi ikke anerkender erhvervenes betydning for landets kreative industri, omsætning og skabelsen af arbejdspladser, men det er i vores optik indlysende, at støtten hertil bør være hjemhørende under erhvervsministeriet og ikke kulturministeriet. På samme måde finder vi det påfaldende, at lovforslaget betoner værdien af den kunstneriske uafhængig-hed, de suveræne kvalitetskriterier og det politiske armslængdeprincip, samtidig med at der udpeges særlige fokusområder, som bør vægtes, herunder tværgående projekter, eksperimenterende virksomhed, digitaliseringen, m.v. En hjørnesten for den frie kunst er netop de frie midler. Det er vores forventning, at både tværgående og digitale projekter vil være en del af fremtidens udtryksformer, men det er afgørende, at disse opstår gennem frivillighed og af nødvendighed, hvis der skal være tale om kunstnerisk validitet. Samme anke må rettes mod kravet om bestyrelsens redegørelse for geografiske, køns- og aldersmæssig spredning (bekendtgørelsen, §1, stk. 2).

Fondens bestyrelse

I forlængelse af de foregående, generelle betragtninger, anser vi det for at være uhensigtsmæssigt og ikke i tråd med Statens Kunstfonds formål, at bestyrelsen gives mandat til at omdisponere op til 10 procent af bevillingerne til tværkunstneriske formål. Som allerede understreget, hænger den kunstneriske kvalitet uløseligt sammen med kunstnernes suveræne disposition over de frie midler. Ligeledes mener vi, at det har væsentlig betydning for bestyrelsens integritet, at den konstituerer sig uafhængigt af kulturministeren. Vi anbefaler derfor, at valget af formand er et bestyrelsesanliggende.

Legatudvalg

Vi støtter, at legatudvalget skal bestå af fem medlemmer. Imidlertid må man forudse, at en fire-årig beskikkelsesperiode vil gøre det vanskeligere at rekruttere udvalgsmedlemmer, som må nedprioritere egne forfatterskaber samt eventuelle arbejdsforhold. Samtidig er det afgørende for såvel ansøgernes som omverdenens tillid til Statens Kunstfond, at man i videst muligt omfang undgår længerevarende magtcentreringer om relativt få personer. Udvalgets beskikkelsesperiode bør derfor reduceres fra fire år til tre år. F.s.v.a. efterspørgslen efter relevante afslagsbegrundelser, anerkender vi et behov herfor, men vil dog pointere, at der bør indarbejdes en vis standardisering for at undgå unødig administration og en irrelevant arbejdsbyrde for legatudvalget.

Projektstøtteudvalg

Modsat ovenstående er der ræson i, at projektstøtteudvalget sidder i en fire-årig periode af hensyn til projekternes ofte længerevarende karakter. Ifølge lovforslaget er det hensigten at afbeskikke det nuværende litteraturudvalg under Statens Kunstråd pr. 31/12 2013, hvorved såvel projektudvalg som legatudvalg under den ny Statens Kunstfond vil bestå af nye medlemmer pr. 1. januar 2014. Det vil være hensigtsmæssigt at lade det nuværende litteraturudvalg under Statens Kunstråd fortsætte til 31/12 2014, dels for at varetage de projekter, der allerede er igangsat, og dels for at sikre, at etableringen af den nye struktur får aktiv deltagelse af erfarne udvalgsmedlemmer. Vi finder dette overordentligt væsentligt for kunstnernes reelle indflydelse i implementeringsfasen.

Årlige ansøgninger

Af hensyn til forfatternes skriveprocesser anbefaler vi to årlige ansøgningsfrister for såvel legat- som projektstøtteudvalg. Af hensyn til udvalgenes arbejdsbyrde kan de to frister suppleres med en karens, hvorved den enkelte ansøger kun kan ansøge hvert udvalg én gang årligt.

Hædersydelser

Vi konstaterer med stor beklagelse, at omfordelingen af de hidtidige livsvarige ydelser prioriterer erhvervene frem for de skabende og udøvende kunstnere, for hvem ydelserne ikke blot har betydning som hæder, men også er at betragte som det eneste, økonomiske sikkerhedsnet, der eksisterer. Vi vil gerne minde om, at forfattere modsat andre fag ikke har adgang til almindelige, sociale ydelser såsom dagpenge, sygedagpenge, barsel m.m., uagtet at vi gennem vores arbejdsmarkedsbidrag fortsat betaler dertil. Derfor er en beskæring af portionerne af stor betydning for dansk litteratur, uagtet at omfordelingen vil foregå successivt og over en lang årrække. Endvidere har vi noteret os, at der hersker en opfattelse af, at en del af de livsvarige ydelser hidtil er blevet tildelt kunstnere, som opfattes som velstående, hvilket har foranlediget ændringen til hædersydelser og fjernelsen af minimumsydelsen. Hertil vil vi bemærke, at nævnte opfattelse efter vores overbevisning ikke svarer til realiteterne, men desværre marginaliserer kunstnerne og derigennem modarbejder kunst-støttelovens intentioner om at understøtte danske kunstnere, der har placeret sig afgørende. Vi vil ligeledes påpege, at det fremstår uafklaret, hvorledes de hidtidige midler til efterladte (for 2012 kr. 1,4 mill. årligt) vil blive anvendt.

Repræsentantskabet

Vi vil stærkt opfordre til, at forslaget om sammensætningen af repræsentantskabet genovervejes. I lovforslaget påpeges, at repræsentantskabet ”skal have relevans for dansk kunst”. Vi finder det uforklarligt, at skønlitteraturens repræsentation samtidig reduceres, dels i form af fravalget af Det danske Akademi og dels ved lovforslagets indstilling om, at Danske skønlitterære Forfattere, som repræsenterer en væsentlig andel af landets anerkendte, skønlitterære produktion, kun tildeles en enkelt plads. Ligeledes finder vi det uden sammenhæng med Statens Kunstfonds virke, at såvel amatører som uddannel-sesinstitutioner, producentorganisationer samt formidlere skal have indflydelse på udpegningen af medlemmer til udvalgene samt modtagere af hædersydelser, og derigennem bliver en medvirkende faktor i det danske, professionelle kunstliv. Det bør i forbindelse med sidstnævnte klart defineres, at det er legatudvalgets indstillinger, der ligger til grund for repræsentantskabets formelle godkendelse. Med venlig hilsen

 Inge Lise Hornemann
Formand