Kære medlem

Så er det for alvor efterår. Den indian summer, vi har haft siden midt i september, er afløst af blæst og almindelige efterårstemperaturer - og tændte læselamper. Mange bøger er allerede udkommet og mange flere er på trapperne. Smalle, brede, overraskelser, i al sin hvirvlende uoverskuelighed.
Men også folketingsåret er begyndt - og dermed også Finanslovsforhandlingerne. Lars Løkkes regering har bebudet besparelser over hele linjen, dvs. også i Kulturministeriet. Gudskelov har man dog friholdt den direkte kunstnerstøtte (dvs. legatpuljerne i Statens Kunstfond mv.) - så meget af Danske skønlitterære Forfatteres (og andre organisationers) budskab er da heldigvis nået frem til politikerne. Det bebudede sparekrav på 2% rammer institutionerne. Som forfattere rammes vi derfor mindre end fx musikerne med deres landsdelsorkestre osv.
Det kan man selvfølgelig ånde lettet op over. Men efter en ”rød” regering, der gjorde hvad den kunne for at føre blå politik og for hvem det betragtedes som dårligt spin, hvis der var bare skyggen af mistanke om at kunstneres tilværelse kunne forsødes en smule, kunne det jo have været interessant, hvis det modsatte havde gjort sig gældende med Lars Løkke Rasmussens nye spinkle mindretalsregering.
Tænk engang, hvis det blå flertal ikke blot havde haft ”visioner” om endnu flere topskattelettelser og endnu flere flygtningestramninger osv., men havde villet noget så uset som at overraske, ikke med nye kulturmursten, ikke med endnu en omgang flytten rundt med embedsmænd, men med en pose penge, der kunne sikre livsgrundlaget for os, der skriver de bøger, skaber den kunst, som resten af leddene i danske kulturliv får en anderledes god hyre for at arbejde med. Tænk hvis kulturminister Bertel Haarder, der i weekendens portræt-interview i Politiken brystede sig af også at være en slags kulturradikal, her i  50-året for de første uddelinger fra Statens Kunstfond havde taget stafetten fra Julius Bomholt og insisteret på at fordoble midlerne i Statens Kunstfond, biblioteksafgiften og hvor pengene ellers går direkte til de skabende kunstnere. Ja tænk.
Men vi er næppe jepper, der vågner i baron Bertels seng.
De grønne blade bliver snart røde. Rødt var godt nok blåt. Men blå er stadig blå.

De bedste efterårshilsner

 Jan Thielke, formand