FormandKære medlem

Inden Kulturministeriets Bog- og Litteraturpanel offentliggør den længe ventede undersøgelse af danske forfatteres levevilkår, har samme panel offentliggjort sin årsrapport om den danske bogbranche.

Nu er rapporter sjældent rigtig munter læsning, renset for bidske metaforer og forførende spændingskurver, som den slags – måske betryggende nok - er. Men graferne, søjlediagrammerne og den udglattende og, synes det, embedsmands-tilpassede tekst giver ikke desto mindre ofte sin læser dybe panderynker.

For selvom man kan læse, at der udgives skønlitteratur, som aldrig før – antallet af nyudgivelser er steget med mere end 50% siden 2009 – er det ikke, fordi vi er centrum for et veritabelt gold rush. Rapporten viser desværre, at omsætningen for fysiske bøger er blevet lidt mindre og at stigningen i e-bogsomsætningen slet ikke har kunnet opveje det. Og rapporten viser også, at skønlitteraturens andel af forlagenes omsætning er dalet: fra 29,7 % i 2013 til 26,9% i 2015. Det betyder selvfølgelig, at der sælges færre af hver titel. Og da de store, ordinære forlag ikke har skruet op for antallet af udgivelser, indikerer det, at andelen af selvudgivere stiger. En mindre, men langsomt voksende,  gruppe gode professionelt arbejdende forfattere benytter sig af de forbedrede muligheder her, men selvudgiverfeltet domineres tydeligt af ikke-professionelle.

Opløftende er det dog at danskernes læselyst holder sig på et stabilt niveau, og tydeligvis ikke følger Folkebibliotekernes fortsat nedadgående indkøbskurve. År for år er bibliotekernes indkøb faldet. Samtidig er kassationerne blevet intensiverede.

Det er ikke noget, der kun sker på danske biblioteker. Det er en international tendens. Men rapporten viser, at vi i Danmark suverænt er nordiske mestre i disciplinerne Bogkassation og Færrest Biblioteksbøger pr. Indbygger – selvom vi, siger mange litterater, befinder os i en ny litterær guldalder. På femten år er bogbestanden hos os faldet med 44,6%, og vi er nu nede på kun at have 2,68 bog pr. indbygger på biblioteket (hvis der modsat – og helt urealistisk - slet ikke var kasseret en eneste i perioden, ville vi have haft ca. 10 biblioteksbøger pr. indbygger). I Finland er antallet også faldet, men kun 15% og finnerne har mere end dobbelt så mange stående, nemlig 5,73 pr. finne. Siden 2012 er hele 40.000 titler helt forsvundet fra bibliotekerne. Ikke ét Folkebibliotek har længere den pågældende bog.

Hverken kulturpolitikerne eller kulturminister Bertel Haarder har hidtil været meget bevendt, når vi har løbet dem på dørene, men når logistikken (om lidt) er helt klar, søsætter vi vores offensiv for Folkebiblioteker med gode stærke fysiske bogsamlinger. Og på nu på lørdag d. 15. oktober har jeg en kronik om formidling og bogsamlinger på bibliotekerne i Informations litteraturtillæg.

De bedste efterårshilsner
Jan Thielke, formand

PS: Læs rapporten her
http://slks.dk/bogen-2015/bogproduktion/