Kære medlem

Der er jævnligt journalister, der kaster sig frådende over kunststøttesystemet, som hævdes at være en velbjerget kunstnerelites tag-selv-bord. Her i juli var det åbenbart igen tid – denne gang for et hold på hele syv på Ekstra Bladet. En avis, der selv modtager over 20 millioner kroner i mediestøtte. Foruden indirekte støtte i form af momsfritagelse.

Der var heller ikke denne gang rigtigt fugls føde på kampagnen, som i denne ombæring mest havde fokus på billedkunst. Det er selvfølgelig helt på sin plads, at der bliver holdt øje med, om de offentlige midler bruges fornuftigt. Det er blandt andet det, vi har pressen til.  Men man kunne godt tænke sig lidt proportionssans.

Kampagnen strejfede også vores medlem og tidligere næstformand, Kristina Stoltz, der sidder i Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg, hvilket hun honoreres for med den ”fyrstelige” sum af 93.750 kr. årligt. Kampagnen harcelerer over, at Kristina Stoltz har søgt og modtaget et par mindre arbejdslegater fra Kunstfondens legatudvalg og har fået et beskedent rejselegat fra sit eget udvalg, hvor hun selvfølgeligelig har været uden for døren under behandlingen.

I den bedste af alle verdner skulle en god og velanskrevet forfatter som Kristina Stoltz naturligvis ikke være nødsaget til at søge. Enten fordi hun tjente tilstrækkeligt på sit forfatterskab eller fordi honoreringen for udvalgsarbejdet i kunstfonden, gjorde det muligt for hende at forsørge sig selv og sine børn.

Ingen – selv ikke den mest asketiske ekstrabladsjournalist - kan leve for 93.750 kr. + den alt for gængse meget slunkne forfatterindtægt, som jo er den sørgelige virkelighed. Der må supplerende midler til. Altså er også et projektudvalgsmedlem nødt til at søge legatmidler i Kunstfonden. Absurd og urimeligt ville det jo være, hvis medlemmet for at påtage sig det vigtige og ikke altid taknemmelige arbejde i udvalget, var nødt til at tage helt andet arbejde og sætte sit eget forfatterskab på stand-by.

Det virkelige problem med Statens Kunstfond er, at den er så udsultet. At legaterne er så små. Og at den er så uundværlig. Det er den virkelige skandale. Som ville være en kampagne værd.  

Fra vores helt egen verden. Dansk Kunstnerråd, som vi har boet til leje hos på skiftende lokaliteter gennem årene, har besluttet at flytte til nogle små lokaler hos Christian Have Kommunikation. Det betyder ikke at vi også flytter, men at vi overtager halvdelen af lejemålet i Kronprinsessegade. Det giver os mulighed for, som et forsøg, at tilbyde kontorplads til forfattere.

 De bedste augusthilsner

Jan Thielke,
formand