Festtalen

Peter Poulsen-originalRedigeretVed receptionen i anledning af Danske skønlitterære Forfatteres 25 års jubilæum blev festtalen holdt af foreningens første formand, digteren og oversætteren Peter Poulsen

Af og til i de 25 år, som er gået, siden vi startede vor lille forening, har jeg mødt mennesker, som udtrykte bekymring over, at vi i Danmark skulle have to forfatterforeninger.

En gang imellem har jeg, ikke uden en vis arrogance, svaret, at det har vi heller ikke.

  Sagen var, at vi som skrev skønlitteratur, havde svært ved at blive accepteret i Dansk Forfatterforening, hvis medlemsskare var og er så forskelligartet, at der ikke kunne blive tale om en fælles indsats. Vi, som var medlemmer af den skønlitterære fraktion og af lyrikergruppen, søgte flere gange forgæves at opnå direkte forhandlingsret over for forlæggerne og instanser som Kulturministeriet eller Danmarks Radio, for slet ikke at tale om biblioteksvæsenet.

  Der blev gang på gang spændt ben for os.

  Til sidst mistede vi tålmodigheden, forlod Dansk Forfatterforening og stiftede DsF, Danske skønlitterære Forfattere. Det var i foråret 1991.

  Hvad der er sket siden dengang har jeg ikke helt overblik over, men noget er hændt og hænder stadig. Vi fik udvirket en retfærdigere deling af biblioteksafgifterne på pegehæfternes bekostning, en større transparens i radiokassen, som på det tidspunkt havde en vis betydning, idet Danmarks Radio havde for vane at citere fra vore værker og ikke, som i dag, stort set kun at præsentere vore nye bøger i interviewform og i ret begrænset omfang.

  Radiokassen er der ingen, der taler om mere.

Skønlitteraturens tilstedeværelse i radio og TV er til at overse, bibliotekerne har travlt med at skille sig af med vore værker, så travlt, at man kan have en fornemmelse af, at de dybest set finder bogen ubekvem og ikke længer betragter sig som et foretagende, der er med til at bevare vor litterære hukommelse.

  Heri har de visse træk til fælles med Danmarks Radio.

  Kommer bibliotekerne en dag til at ligne posthusene? Lukker de eller klemmes de inde i et hjørne af supermarkedet?

  En række ting er forsvundet mellem hænderne på os eller rettere for næsen af os og har fået mere og mere teoretisk relevans.

  At se forlæggerne som arbejdsgivere og os selv som arbejdere, er mere forenklet, end det engang var. Præmisserne for os svarer ikke til dem, der findes på det såkaldt normale arbejdsmarked, og det er svært at forestille sig en overenskomst, som er fælles for os alle.

  Sådan tror jeg, det altid har været, og sådan tror jeg også, det vil være i fremtiden – hvilket ikke bør afholde os fra at forhandle om den bedst mulige mindsteløn for at have skrevet en bog og få den udgivet.

  Men at nogle er mere attraktive for forlagene end andre, kan ingen ændre på. Enkelte tjener godt på salget af deres bøger, men for de flestes vedkommende er der tale om ret beskedne beløb.

Ingen ved, hvem fremtidens storsælgende forfattere bliver og det er en af vore fordele. Det og så den kendsgerning at den litterære kunst ikke kun handler om penge. Der er heldigvis mange litterære succeser, som ikke er økonomiske succeser, og en del af de værker er fundamenter for en litteratur, som tegner en national identitet.

  Den nationalisme, som er baseret på stolthed over kunstneriske og kulturelle frembringelser, behøver ingen at skamme sig over, hvorimod den mere og mere udbredte version, som kræver blind lydighed over for de værste fordomme, får det til at vende sig i mig og sikkert også i de øvrige medlemmer af denne forening.

  At fronterne for tiden er mere uklare og uvirkeligheden mere bastant, end det var tilfældet, da vi startede DsF, betyder ikke, at vi bør sætte spørgsmålstegn ved vores eksistensberettigelse, kun at billedet er blevet mere udflydende og sværere at ramme ind. Jeg tror, vi er kommet i en situation, hvor fingerspidsfornemmelse og intuition betyder mere, end det er normalt for en fagforening.

  Hvad vi skal gøre, er svært at sige. Men jeg tror, vi under alle omstændigheder skal blive ved. Vi er den instans, som entydigt og kompromisløst fremhæver betydningen af en mangfoldig og modsætningsrig dansk litteratur skrevet på et mangfoldigt og modsætningsrigt dansk. Som andre vækster kræver den gødning og omsorg. Og jeg synes, at DsFs gartneriske indsats i perioder har haft stor betydning.

  Jeg synes også, at vi har haft glimrende ekspeditioner til f.eks. Riga, St. Petersborg og Oslo at vore forsøg på at opretholde en dialog med udenlandske forfattere og litteraturer har klædt os godt.

  Den rolle, vi blev påtvunget for 25 år siden, synes jeg, vi har formået at udvikle. Vi er om nogen sinde nødvendige for, at der her i landet kan foregå en kvalificeret debat om noget så skrøbeligt og uforudsigeligt som den litterære kunst.

  Vi holdt hurtigt op med at være appendiks til Dansk Forfatterforening og har fundet vores egen profil som en ret professionel barfodsforening, der som grundlag har en tro på

det kunstneriske udtryk, som vi til enhver tid vil forsøge at fremme og give plads til. Ikke mindst den kunst, som mange steder er uønsket og som af flere grunde søges forbigået og fortiet.

  Lad mig som et mementum slutte af med et fint digt, af Charles Simic, amerikansk poet med jugoslaviske rødder, som jeg for tre år siden udgav et mindre udvalg af på dansk. Digtet handler om noget af det, jeg har berørt, og det hedder:

MIN TUR TIL AT BEKENDE

En hund som forsøger at skrive et digt om hvorfor den gør,

Det er mig, min kære læser!

De skulle til at sparke mig ud af biblioteket

Men jeg advarede dem.

Min herre er usynlig og almægtig,

Alligevel trak de mig ud ved halen.

I parken talte fuglene frit om deres ærgrelser.

På en bænk så jeg en gammel kone

Som klippede sit hvide krøllede hår med en indbildt saks

Mens hun stirrede ind i et lommespejl.

 

Jeg sagde ikke noget da.

Men samme aften satte jeg mig på gulvet,

Tyggede på en blyant,

Sukkede af og til

Og knurrede endda af noget derude

Som jeg ikke kunne få mig selv til at nævne.

 

 

 

Aktuelle udgivelser

Dorrit W

Bjarne Reuter

TB Rottbøll

claus ejner

Niels Birger Wamberg

Ulrik Gräs

Dennis Gade Kofod

Sonnergaard

Peter Laugesen

Birgit FIlskov

Bent Haller

Gorm Rasmussen

Robert Zola

Ole Hyltoft

Niels Lyngsø

Pablo Llambias

PHO

Ida Jessen

Josefine Graakjær Nielsen

Mette Sø

Gitte Broeng

Lotte og Søren Hammer

Stine Pilgaard

Jens-Martin Eriksen

Philip Tafdrup

Marianne Larsen

Henning Mortensen

Jakob Melander

Kirsten Hammann

Archana Painuly

Sebastian Bune

Eva Iversen

Sidsel Falsig Pedersen

Bent Vinn Nielsen

Sven Holm

Oskar K

Jan Thielke

Mette Kappel

Sternberg

Nina Belling

Bodil Steensen-Leth

Morten Blok

Helle Helle

Peter Rønnov-Jessen

Josefine Klougart

Annette Lindegaard

Svend Åge Madsen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Lone Mikkelsen

Bo Green Jensen

Maja Lucas

Melander

Michael Larsen

Morten Brask

Peder Frederik Jensen

Dennis Gade Kofod

Fogtdal

Riebnitzsky

Sonnergaard

Thøger Jensen

Trakl/Gjedsted

Jesper STein

Joachim Lykke

Søren Ulrik Thomsen

Gorm Henrik Rasmussen

Flensted-Jensen

Hanne Richardt Beck

Fupz

Kirstine Reffstrup

Aase Schmidt

Kristina Stoltz

Få en ny hjemmeside

Bestyrelsen har vedtaget at forlænge Hjemmesidepuljen og afsat yderligere 25.000 kr. til projektet.
I alt 5 forfattere kan i denne omgang få del i denne nye pulje.

Hjemmesidepuljen kan også bruges af forfattere, som i forvejen har en hjemmeside, der trænger til et brush up. Drejer det sig om en ny hjemmeside, vil den blive lavet i wordpress-formatet, som er et billigt og pædagogisk netværktøj.

Der afsættes 10 timer pr. hjemmeside, hvor forfatteren får hjælp og vejledning af webdesigner, forfatter og forlægger Lars-Emil Woetmann:

  • 1-2 timers formøde omkring design og forventninger.
  • 5-7 timer med opbygning af hjemmesiden – evt. med forfatteren som deltager/tilskuer (hvis forfatteren vil).
  • 2-3 timers opfølgning, så forfatteren kan få hjælp til drift og opdateringer op til et halvt år efter hjemmesiden er lanceret.

(Timefordelingen er vejledende og kan tilpasses den enkelte forfatter).

Forfatteren får altså en ny hjemmeside og lærer samtidig selv at drive og udbygge den fremover.

Skriv til kontor@skoenlit.dk
Din ansøgning vil blive vurderet af et udvalg nedsat af bestyrelsen.

Bemærk:
Hjemmesidepuljen kan søges af professionelle forfattere med bopæl i Danmark, der har ophavsret til et selvstændigt, offentliggjort skønlitterært værk – roman, noveller, essays, lyrik, kulturlitteratur o.l. – der er udgivet på et af bestyrelsen anerkendt forlag eller i et af bestyrelsen anerkendt andet regi.